Juletræslysholder

Juletræslysholder

Viser et enkelt resultat

Årets smukkeste juletræslysholdere

Intet juletræ uden lys. Om det skal være lyskæder med kunstige juletræslys eller den levende af slagsen? Det er ofte forbundet med traditioner. Men der er også mange, der vælger de kunstige lys, da de synes at levende lys er for farlige. Det kan både være i forhold til brandfare i et tiltagende tørt træ – men også af hensyn til børn eller dyr i hjemmet. Hører du til dem, der slet ikke kan forestille dig juletræet uden levende lys på de grønne grene? Så ved du også at der skal en del lysholdere til at få lysene til at balancere både højt og lavt på træet. Og der er masser af juletræslysholdere at vælge imellem. Også til dit juletræ!

I stearinlysenes skær

Traditionen med levende lys på juletræet kan spores helt tilbage til starten af 1800-tallet. Og den dag i dag, er der stadig mange danskere, der foretrækker at danse rundt om juletræet i stearinlysenes skær. Men et er lysene. Et andet er måden, de sættes på træet. Her kræver det særlige juletræslysholdere. Altså holdere til juletræslys, som sikrer at de både sidder pænt og sikkert på de ofte tætte og tynde grene. Men hvilke skal du vælge? Udvalget vokser år for år – og der er mange forskellige at vælge imellem. Både når det gælder mærker, design og pris.

Klassisk eller moderne?

Som udgangspunkt gælder det selvfølgelig om at vælge dem du synes bedst om. Men det kan også være en god idé at vælge nogle der passer til både den øvrige julepynt og din indretning generelt. For hos langt de fleste står juletræet gerne inde i flere dage. Måske endda hele julen! Så hvad enten du er til klassisk dansk design eller mere simple løsninger. Om du er til forgyldte eller forsølvede juletræslysholdere. Og om du helst vil have de enkle eller de mere detaljerede af slagsen med masser af krummelurer. Så findes der også lysholdere til dig. Men inden du vælger, så husk på at du skal se på disse juletræslysholdere i flere år frem.

Ny holder hvert år

Endelig er der også visse designere og producenter der lancerer en ny juletræslysholder hvert jul. År efter år. De er ofte eftertragtede samlerobjekter, og det kan se flot ud med forskellige holdere på træet. De kan også bruges til dekoration på en smukt kroget troldegren eller velduftende gran. Er du ikke lige til dyrt design, men elsker forskellighed, hvorfor så ikke købe forskellige holdere til juletræslysene? Det kan være forskellige mærker eller forskellige designs. For hvem siger, at man kun kan have en slags? Hvorfor ikke købe lidt forskellige slags og blande stilarter og størrelser? Det kan sagtens blive smukt – og er med til at give netop dit juletræ personlighed.

Juletræslysholdere til ethvert budget

Skal der levende lys på træet, er det næppe gjort med blot et par juletræslysholdere. Uanset om du har et lille eller et stort juletræ, så er der ofte tale om en større investering. Så skal der lys hele vejen rundt? Fra nederste grene og helt til træets top? Så skal der altså også nogle lys til. Og dermed også nogle holdere. Er der tale om et mellemstort træ, så regn gerne med mellem 15 og 25 juletræslysholdere. Heldigvis findes der både dyre og billige af slagsen. Og også nogle der matcher dit julebudget!